7. juli 2014

Om os

MAMMUTweb I/S er stiftet i 2014 af Mette Louise Bønding og Flemming Caspersen.

Vi har begge været med fra de første spæde websider tog form og har tilsammen arbejdet med de fleste sider af webarbejdet. Projektledelse, teknisk problemløsning, skrivning, usability (brugervenlighed), samarbejde med it- og web-leverandører mv. Derudover har vi arbejdet med websites indenfor ret forskellige områder. Miljø, kultur, it, undervisning og revision er blot nogle af områderne.

Mette er uddannet cand.comm’er fra Roskilde Universitet og har gennem mange år arbejdet indenfor kommunikationsområdet med fokus på webudvikling, brugervenlighed og formidling. Skarp i tekstredigering.

Flemming er den klassiske webmaster med kompetencer inden for teknik og onlineformidling. Har arbejdet med opbygning og drift af store og små websites i en årrække, og mestrer at bygge bro mellem brugere og teknik.